Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (45.3MB) | Indsæt
Abonner: Apple Podcasts | Google Podcasts | Spotify | RSS
Denne udgave af PotterCut er til dig der overvejer – eller lige er gået i gang med en webshop. Dagens gæst er Klaus Hall der har skrevet ”Webshopbogen”.
Bogen kommer omkring de grundlæggende elementer, som du skal have på plads for at få succes med din webshop. Det er emner som valg af shopsystem, Konvertering og kasseflow, Analyse af trafik og trafikkilder, søgemaskineoptimering, brug af sociale medier, AdWords, affiliate og anden annoncering.
Klaus Hall rådgiver virksomheder omkring etablering og drift af webshops og om brug af digital markedsføring.
Klaus har et eksemplar af Webshopbogen, som han giver væk til en der kan få glæde af den. Hvis det er dig – eller du kender en du tænker kunne have glæde af bogen, så slå vejen forbi PotterCut på Facebook – og skriv på væggen, at det har din interesse. Så vælger Klaus og jeg den der ser ud til at kunne få mest gavn af bogen.
Hent og abonner på podcasten i iTunes.
Få en mail hver gang der er en ny episode af PotterCut.
Du kan læse mere om bogen på Webshopbogen.
Hej Ib & Klaus. Tak for endnu en podcast på et sundt niveau. Endnu engang har jeg fået tips og ideer helt gratis, det jo intet mindre end fantastisk. Mange Tak!!!
Venlig Hilsen
Frank
Tak for et godt Pottercut mere. Det kan jeg jo godt pege vordende webshopejere i retning af fremover.
Sjovt med den med streameren på bilerne. For nogle år siden, da jeg var lønmodtager, pendlede jeg mod Kbh og holdt derfor i tæt kø hver eneste morgen. Og nærmest ugentligt spottede jeg en bil med en streamer, der lød interessant – og da jeg så et kvarter senere ankom på job, havde jeg for længst glemt domænet. (også selvom jeg kunne huske, at jeg skulle tjekke websitet fra streameren på den sorte firehjulstrækker). Det tog vel en 5-6 omgange, før jeg fik tjekket domænet.
@Helleruo – Købte du så noget?
Nej nej, jeg køber aldrig noget (jydegener, du ved) :o)
Det viste sig, at de solgte noget Herbalife eller lign, hvor jeg slet ikke er i målgruppen.
Nu hørte jeg det lige en gang – og har lige en kommentar til den del med, om der er forskel på butiksejere med fysiske butikker, der starter webshop, eller om det er begyndere. Og der oplever jeg som lejlighedsvis konsulent på sidelinien på en del af projektet en stor forskel i synet på omkostninger.
Folk, der i forvejen driver fysisk butik er ofte lidt mere indstillet på, at det koster penge at tjene penge – mens nystartede webshopejere oftere har markant mindre budgetter og er meget mere varsomme med investeringerne. (Det kan måske også bare have noget at gøre med, hvor garvede forretningsfolk, de er i forvejen.)
Tusinde tak for et spændende podcast, som jeg virkelig kunne bruge til noget. Jeg går nemlig og har planer om at starte en webshop, så det var rigtig heldigt, at jeg lige kom forbi din side.