Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 33:35 — 32.4MB) | Indsæt
Abonner: Apple Podcasts | Google Podcasts | Spotify | RSS
Virksomhedssider på de sociale medier er stort set døde. Døde i den forstand, at opslag på en virksomhedsside ikke får ret meget Good Will fra platformernes algoritmer. Og da slet ikke i forhold til alternativet: at 10 medarbejdere, med et stærkt fagligt netværk, selv laver en opdatering på deres egen LinkedIn profil … f.eks. Og netop det fænomen har en meget fancy titel: det hedder Employee Advocacy.
Det er emnet for denne episode af PotterCut hvor eksperten er: Rikke Damgaard.
Employee advocacy er et relativt nyt begreb, der er opstået i den digitale branche inden for de seneste år. Det handler i bund og grund om at styrke virksomhedens brand i sociale netværk med medarbejdernes hjælp.
Men employee advocacy er mere end det. Det handler samtidig om at skabe en intern kultur, hvor det er muligt at skabe værdifuldt digitalt indhold både fra centralt hold, sammen med medarbejderne og på medarbejdernes eget initiativ. Altså indhold der styrker både medarbejdernes og virksomhedens digitale brand.
Kort sagt skal medarbejdere i fremtiden være brandambassadører for virksomheden på den digitale markedsplads.
Rikke Damgaard rådgiver virksomheder om digital strategi og kommunikation. Og om digital branding af både virksomhed og medarbejdere – også kaldet employee advocacy.
På listen af kunder har hun blandt andre Danske Bank, PostNord, If Forsikring og mange andre.
Og så har hun skrevet bogen ”Giv ordet til medarbejderne”. I bogen får du værktøjer, råd og inspiration til, hvordan du kan arbejde med employee advocacy i din virksomhed.
Det vi kommer omkring i podcasten er:
3 gode ting at tage fat på:
- Behandl employee advocacy som en kommunikationskanal på lige fod med fx nyhedsbrev, website og andre kanaler. Dvs. gå strategisk til værks. Spørg jer selv: Hvorfor jeres medarbejdere skal engagere sig?
- Start med de medarbejdere, der vil være first movers (ildsjæl, fagspecialister, hær af kolleger). Medarbejderne er gatekeepers på deres eget netværk. Det skal derfor give mening for dem at engagere sig. Min erfaring er, at der ligger en kæmpe ”gave” gemt hos fagspecialisterne.
- Lad dem tale om det de brænder for, støt dem, uddan dem og lever indhold, som de vil dele med deres netværk.
2 ting at være opmærksom på:
- Employee advocacy er en langsigtet strategi og det kræver ressourcer at drive det.
- Det er ikke en kanal til direkte salgsbudskaber. Hvilket jo gælder sociale medier generelt. Det handler om at støtte medarbejderne i at dele viden, diskutere faglige emner, give råd eller dele ud af arbejdsglæde.
Hvor parat er din virksomhed til Employee advocacy?
Tag testen og vurder din virksomhed på 8 faktorer der påvirker employee advocacy.
Parathedstesten hentes gratis via Rikkes website.
Husk – hvis du vil sikre dig at du får alle episoder af PotterCut, så er det en rigtig god idé at abonnere på podcasten vi iTunes – eller Podcast som den hedder nu – eller Spotify – hvis du er til det. Og har du lyst til at bakke op om podcasten, så er det bedste du kan gøre at give den en Rating i iTunes. Sådan en 12 år gammel podcast har brug for lidt kærlighed ind i mellem.
Hov – så er programmet til MarketingCamp kommet.
Det lyder interessant og er generelt et fedt koncept (IMHO), men jeg er ikke helt med på, hvordan medarbejderne sådan rigtig får noget ud af det (især ikke hvis de ikke er så meget med på det eller aktivt brænder for den virksomhed, de arbejder for). Hvad er dine tanker til det?
Uanset, tak for et fedt indspark.
Jeg hørte om afsnittet fra en, jeg kender. Det var en fin anbefaling. Tak for lyttet. 🙂