Der skal mange ting til for at lave en god podcast. Og en af de ting jeg ofte bliver spurt om er, hvilket udstyr jeg selv bruger og hvad jeg vil anbefale andre at bruge.

Her er en oversigt over det udstyr jeg selv bruger og udstyr jeg anbefaler. Enten fordi jeg kender nogen der bruger det – eller har læst (mange) anmeldelser fra andre brugere. Jeg linker til Thomann og det er affiliate links. Det vil sige jeg optjener point hvis du bruger linket (er ved at spare op til en ny mikrofon). Men der findes mange gode danske webshops der også har udstyret. Og prisforskellen er slet ikke så stor mere.

Digitale lydoptagere.

Til PotterCut bruger jeg Zoom H6n . Den koster en 1.800 kroner, men du får også et helt studie… sådan næsten. Den er lidt stor og klodset, men fantastisk at arbejde med. Grunde til at jeg valgte Zoom H6n er de mange muligheder for at koble eksterne lydkilder til. 

Den lyd du hører i PotterCut er lavet med den mikrofon som sidder øverst på Zoom’en. Det er en mega god mikrofon. Det eneste “dårlige” er, at den er meget følsom overfor de fysiske rammer. Du skal være i et blødt miljø for at få den gode lyd. Men så får du god lyd, med masse af “bund” i.

Har du ingen planer om at bruge eksterne kilder, vil jeg anbefale dig Zoom H-1 til ca. 650 kr. Meget nem at bruge og har en rigtig god indbygget mikrofon. Kobler du den direkte til din computer vil den fungere som en USB mikrofon.

Fordelen ved at bruge optagere som Zoom er, at du kan have dem med “i marken”. Altså, at du ikke behøver at have den koblet direkte til computeren.

Er du på kig efter en god mikrofon, så er Rode, Blue og T.Bone gode bud på brands der gør det godt.

Rode Podcaster er en lækker sag. Den koster ca. 1100 kr. Her er et ”bundle” hvor du får et popfilter og et stativ med.

Er du til lidt pænere mikrofoner og god lyd, så har Blue en række spændende mikrofoner. Her er et fedt bundle, hvor du får Blue Yeticaster med et fedt stativ.

T-Bone har et rigtigt godt begyndersæt til ca. 900 kr. T.Bone SC450 med stativ og popfilter.

Den ultimative mikrofon for mig, vil være Shure SM 7 B . Det bliver den næste mikrofon jeg skal have. Men så bliver det også nørdet. Mikrofonen i sig selv koster ca. 2.800 kr. Men den skal have en Cloudlifter som CL-1 Mic Activator , som skal have Phantom Power … og ja, mega svært at finde det helt rigtige setup.

Grunden til at jeg går efter den er, at den ikke er så følsom overfor de fysiske rammer. Det gør det til en nemmere løsning.

“Jamen, hvad er så bedst?”

Alle løsningerne er gode. Og hver for sig vil de lyde godt.

Bløde omgivelser giver god lyd.

Udstyret skal selvfølgelig være i orden – men det skal rammerne også. Og det er her jeg kan høre rigtig mange gå galt i byen. Hårde gulve og vægge er enhver podcasters værste fjende.

The T.Bone Micscreen er lækker. Den koster cirka 660 kr.

Du kan også nøjes med at købe 4 ”moderne æggebakker”. De er 1×1 meter. Dæk de hårde flader til – så får du en meget bedre lyd. Dyner, tæpper og puder er også gode.

 

 

Jeg bruger selv Thomann – fordi det er der jeg har handlet og har haft en fantastisk god oplevelse hver gang. Der er også en række danske forhandlere, men udvalget gør at jeg næsten altid ender ved Thomann. Løber du ind i noget der er interessant, så hører jeg gerne om det. Smid en kommentar eller send mig en mail.