Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 21:23 — 26.7MB) | Indsæt
Abonner: Apple Podcasts | Google Podcasts | Spotify | RSS
Du skal møde 3 følelsesvækkende neutransmittere i denne episode af PotterCut. Det er tre små fætre som kan gøre din online markedsføring bedre.
Mennesker skaber relationer gennem følelser. Det skal du have med i dine tanker, når du som brand skal skabe og udvikle relationer med din målgruppe – din kunder.
Disney har Rip, Rap og Rup – neurovidenskaben har dopamin, oxytocin og serotonin. Hele 3 neurotransmittere der blandt andet skaber motivation, belønning, tilhørsforhold og tillid.
Det er altså følelser du skal trigge hos dine kunder igennem relationsskabende aktiviteter – som f.eks. content og interaktion.
Til at guide igennem junglen af neutotransmittere har vi Anita Lykke Klausen. Og det går hamrende stærkt….
Anita Lykke Klausen er nyuddannet cand.ling.merc. fra CBS med speciale i dopamin på sociale medier og dets relevans i relationsmarkedsføring. Hendes neurovidenskabelige tilgang til SoMe har hun afprøvet med flere danske brands, og hun blogger om emnet på www.anitaxcph.dk.
Hej Ib og Anita. Tak for at tage et interessant emne op. Et par ting får jeg lyst til at undersøge:
1) Jeg savner lidt at høre om Anita har målt på de her ting selv? Eller er det noget vi ligeså godt (eller måske bedre) kan måle med en split-test? På mig lyder det meget som om vi har lært en masse om hvordan kroppen belønner og så derefter laver en masse logiske slutninger “sådan må det hænge sammen”. Så har du Anita fx haft 100 mennesker med dopaminmålere på facebook eller hvordan ved vi de her ting? Hvilket leder mig til:
2) Djævlens advokat i mig tænker, at mange af eksemplerne (som jeg ikke ved om er Anitas egne eller andres) lyder som logiske slutninger, mere end som målinger. Altså: Vi svarer på et tweet; Vi ved at personligt svar giver dopamin (det har nogen forskere målt), derfor slutter vi at vores tweet-svar må give dopamin. På samme måde med alle de andre eksempler. Men reelt set ved vi ikke, at det netop er det der sker. Vi laver bare den logiske slutning. Igen og igen. Er det valid kritik af din fremgangsmåde?
3) Det er interessant at kende baggrunden (biologien) for hvorfor vores brugere fx reagerer positivt, men kan vi ikke, når et kommer til stykket, være ligeglade med biologien (som vi jo ikke selv har adgang til at måle på) og så bare se på det psykologiske – altså at vores brugere reagerer positivt på bestemte måder vi kommunikerer til dem?
Med konstruktive ønsker,
/Ole
En kommentar til Ole:
Biologi og psykologi hænger jo sammen. Vores humør og reaktioner er intet andet end signalstoffer i hjernen, så jeg synes det er vældig interessant at gå helt ind til kernen… eller helt ind i sindet 😉
Men din pointe vedr. logiske slutninger vs. målt adfærd er helt valid, og det vil jeg også gerne høre svaret på.
@Anita Lykke: Din research er rasende interessant, og din formidling var lige i skabet! Har du noget videre læsning, du kan anbefale? Det må gerne være videnskabeligt, sålænge det er tilgængeligt online 🙂
@Potter: Hvorfor skal det altid koges ned til 3 tricks? Anita formidlede sine pointer så godt, at det kom til at virke lidt søgt, at vælge 3 konkrete tricks ud af bunken… bare lidt konstruktiv kritik 🙂
Gode pointer Rikke.
Sjovt med de 3 punkter. Det er ikke noget jeg gør for at begrænse gæsten. Jeg gør det for at få gæsten til at konkretisere, så os der ikke har haft muligheden for at dedikere livet til dopaminen og hans frække venner, også får noget med sig. Noget brugbart.
Det er til gavn for nogen – og stor irritation for andre, der gerne ville have haft et DR2 tema om emnet 😉
Så – de emner jeg selv forstår – her er jeg mere fleksibel … Men når en ildsjæl og super geek som Anita “drifter” min vej, så er jeg helt ærligt på bar bund. Men glædes ved at blive blæst bagover.
“Så er det fordi du ikke har gjort din research godt nok!!” – hører jeg nogen sige.
Jepper. Du har fuldstændig ret. Der er kun 24 timer i døgnet!
Men 1000 tak for din kommentar. Jeg forstår hvad du mener – og tager det med mig fremover.
Tak.
Hej Ole.
Nej, jeg har ikke haft nogle forsøgspersoner i en scanner. 🙂 Jeg undersøgte muligheden i min specialeproces, men specialeskrivende har ganske enkelt ikke ressourcerne til at betale et hold af læger, bookingen af en scanner og søge tilladelser til projektet. Det ville til gengæld være rigtig relevant for en Ph.d.
Mht. de “logiske sammenslutninger”, så har du fuldstændig ret. Vi ved stadig utrolig lidt om dopamin, så meget af det vi tror, vi ved, er egentlig nærmere formodninger, og så ender man jo nemt med at drage logiske sammenslutninger. Med det sagt, så vil jeg anbefale dig at læse om min metodiske og empiriske fremgangsmåde i mit speciale. Du finder et downloadlink til det på min hjemmeside. 🙂
Om vi kan se bort fra biologien og i stedet nøjes med at se på psykologien synes jeg er lidt af en modsætning. I min optik kan man ikke adskille psykologien og biologien så nemt – de to påvirker hinanden. Men det er jo en større diskussion i sig selv. 🙂
Hej Rikke.
Jeg er jo helt enig i din opfattelse af biologien og psykologien. 🙂
Der er en masse læsning, som jeg kan anbefale! Vil du ikke sende en mail til mig, og fortælle lidt om hvilke vinkler du vil læse mere om? Så sender jeg gerne en masse spændende læsning til dig. 🙂