6 kampagnehacks til salgsmails – som ChatGPT ikke selv foreslår

Den klassiske fejl er at bede ChatGPT om at skrive en hel e-mail i ét hug, f.eks. “Skriv en salgsmail om mit produkt.” Selvom det føles effektivt, resulterer det ofte i generisk, upersonligt og gennemsnitligt indhold, fordi ChatGPT fungerer som en statistisk forudsigelsesmaskine, der leverer, hvad den “plejer” at se.

For at undgå det, ja, så skal du “skrive mailen i bidder – ikke i ét hug” og agere som en arkitekt, der styrer processen. Start med vinklen, og byg derefter e-mailen op trin for trin (f.eks. vinkel, derefter bullets, åbning og til sidst CTA). Dette giver dig skarpere tone, mere kontrol og indhold, der føles skrevet til en specifik modtager, ikke bare af en maskine.

Den typiske fejl er kun at liste produktets features uden at forklare, hvordan de forandrer læserens hverdag. For at få læserne til at mærke udbyttet skal du bruge “før/efter-tænkning” og “det betyder at…”-teknikken. I stedet for blot at sige, hvad produktet indeholder (f.eks. “Du får 12 oplæg med eksperter”), skal du oversætte fakta til “oplevet værdi” ved at tilføje en sætning, der starter med “Det betyder, at…” eller “Så du kan…”.

For eksempel: “Du får 12 oplæg fra branchens skarpeste. Det betyder, at du kan gå hjem med konkrete ideer, du ellers skulle bruge uger på at finde selv.” Dette hjælper læseren med at visualisere forbedringen og skaber en følelse af, at de “må have” produktet.

Mange (også ChatGPT) gemmer incitamenter som fodnoter eller nederst i e-mailen (f.eks. i et PS). Dette er ineffektivt, da det svarer til at gemme omkvædet til sidst i sangen. For at få læseren til at handle nu, skal incitamentet bruges som en “motor” for hele e-mailen. Placer det i emnelinjen, preheaderen og/eller den første linje i brødteksten. Dette skaber nysgerrighed, momentum og lyst til at handle hurtigt.

Et eksempel kunne være at bruge social proof i emnelinjen, som “47 har allerede lagt den her i kurven,” for at skabe et øjeblikkeligt incitament til at åbne og læse videre. ChatGPT vil ikke selv foreslå dette, da den skriver kronologisk, så du skal eksplicit instruere den i at prioritere incitamentet.

Den mest almindelige fejl er at starte med generiske fraser som “Så er der nyt!” eller at prøve for hårdt med Click Bait lignende sætninger. For at skabe effektive emnelinjer og preheaders, der lover noget værdifuldt, bør du vente med at skrive dem, indtil du har defineret e-mailens indhold og vinkel. Dette sikrer, at de bygger på en stærk strategisk basis. En god emnelinje og preheader skal love et konkret udbytte eller en følelsesmæssig gevinst, pirre nysgerrigheden og matche e-mailens vinkel. Emnelinjen kan stille et spørgsmål eller skabe et billede, mens preheaderen uddyber og forstærker, hvad man får ud af at åbne e-mailen. Du skal eksplicit bede ChatGPT om at skrive menneskelige, ikke-generiske linjer, der fungerer som en “1-2-punch.”

Den typiske fejl, både for afsendere og for ChatGPT, er at placere CTA’en (f.eks. “Tilmeld dig her” eller “Køb nu”) helt i slutningen af e-mailen, som om hele mailen er et langt tilløb til én enkelt handling. Dog handler læsere, når lysten rammer, ikke nødvendigvis når e-mailen er færdig. Christina siger, at du derfor bør inkludere flere CTA’er i samme e-mail, strategisk placeret i starten, midten og slutningen.

Den første CTA kan komme allerede efter første afsnit. Sørg for at variere CTA’erne, og inkluder mindst én med en “lav tærskel” (f.eks. “Læs mere” eller “Se programmet”), så læseren ikke behøver at tage hele springet med det samme. ChatGPT skal instrueres eksplicit i at placere CTA’er strategisk og med variation.

“Fascinations-hooks” er en teknik, der bruges til at skabe nysgerrighed og interesse, især i punktlister (bullets), så selv en scroller stopper op. I stedet for at give ren information (f.eks. “Du lærer at bruge LinkedIn-annoncer”), pakkes løftet ind i en hemmelighed, en kontrast, et uventet tal eller en fræk formulering. Eksempler inkluderer: “Fejlen 83 % af B2B-teams begår – uden at opdage den” eller “Brug INGEN A/B-tests før du har set slide 17.” Sådanne hooks rejser et spørgsmål i læserens hjerne, hvilket skaber et nysgerrighedsgab, som de ønsker at lukke. ChatGPT foreslår ikke selv disse hooks, da den leverer komplette forklaringer, så du skal instruere den i at “tease” i stedet for at “tømme posen.”

Efter at have valgt en vinkel for e-mailen er næste strategiske skridt at identificere og adressere læserens potentielle indvendinger eller “mentale barrierer” – selv de skjulte eller ubehagelige. Så som tanker som “Det har jeg prøvet før – uden effekt” eller “Jeg har ikke tid.” Hvis disse barrierer ikke adresseres tidligt, kan de skabe en usynlig væg mellem dig og læserens handling. Den rette tilgang er at anerkende barrieren tidligt i e-mailen, ikke som en undskyldning, men som en validering af læserens virkelighed, og derefter vende den til tryghed, håb eller nysgerrighed.

ChatGPT tænker ikke som en skeptisk læser og vil typisk undgå det negative, så du skal eksplicit prompte den til at identificere og formulere sætninger, der anerkender og afbøder disse indvendinger.